Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderHoldU6-U7 MixTrille troldeU-8-U-9 MixU-11 MixU-13 PigerU-15 DrengeSenior DamerSponsorerBillederUdvalgKontaktOm osPersondata forordning

Om os

Historien om Team Helle Håndbold

Sammenlægningen
Efter megen snak og dialog frem og tilbage, i de syv sports- og idrætsforeninger - GHRI, FVI, SIF, NUIF, NRUI, ÅB og ASF, i det dengang Helle Kommune, blev klubberne endelig enige om at vinter håndbold i sæson 1991/92 i børne- og ungdomsafdeling blev under samme navn, Helle Håndbold 91 som hurtig blev til HH91.

Der blev valgt en bestyrelse som bestod af 1 fra hver moderklub, Ketty Bundgaard fra Agerbæk blev HH91 første formand, som hun stod i spidsen for i mange år. Der var håndbold fra de helt små på 5-6 år til ynglinge på 17-18 år og det fungerede rigtig fint, alle havde hjemmebane i Helle hallen i forvejen. Der har været rigtig mange unge mennesker gennem HH91, og når de blev senior, tog de hjem til deres egen klub igen, det kunne være svært for nogen, hvis man altid havde spillet sammen under HH91 og så som senior skulle vende tilbage til en af moderklubberne.
Derfor var det naturligt, at der blev arbejdet på, at senior afdelingen også kom under et tag.

Efter flere forsøg lykkedes det endeligt i 2001, for de 7 sports- og idrætsforeninger, at indgå en samarbejdsaftale for senior håndbold. Efter 10 års samarbejde omkring HH91 besluttede de 7 klubber at udvide deres nuværende samarbejde om børne- og ungdoms håndbold, til også at omfatte alt senior håndbold for sæsonen 2002/2003. Det nye samarbejde dengang blev skabt for at styrke håndboldsporten, både hvad angår bredde- og elite håndbold, og skulle i øvrigt ses som en naturlig overbygning på det eksisterende samarbejde.

Strukturændring
I forbindelse med beslutningen om at udvide samarbejdet, blev det også valgt at ændre lidt på strukturen i det eksisterende samarbejde i børne- og ungdomsafdeling. På dette tidspunkt var der kun håndbold i Næsbjerg, Årre og Agerbæk, derfor var det svært at finde interesserede personer fra alle foreninger. Derfor besluttede man at ændre denne sammensætning således, at udvalgets medlemmer fremover vælges direkte på et årsmøde. Det nye samarbejde omkring senior håndbolden fik navnet Team Helle og Tommy Kristensen fra Agerbæk blev den nye formand i bestyrelsen, Bente Poulsen fra Årre blev formand i senior udvalget og Inger Vestergård fra Årre blev formand i børne- og ungdomsudvalget. En af omkostningerne ved fusionen blev tvangsnedrykning af et hold. Ved sæsonafslutning i sæson 2000/2001 havde Årre et jyllandsserie damer hold som Agerbæk også havde, reglerne er dog sådan, at en klub kun må have ét jyllandsserie hold, dog var dette en pris klubberne var villige til at betale.

Holdene efter 2001
Ved turneringsstart havde Team Helle, 2 herrer hold; et serie 2- og serie 3 hold, på dame siden var der i alt 7 hold; 2. division, jyllandsserie, serie 1, tre hold i serie 2 samt et hold i serie 3. Der var liv og glade dage i Helle Hallen når der var hjemmekampe, børneholdene begyndte kl. 9.00 og så var hallen måske først stille igen omkring kl. 20.00-21.00 med de sidste senior hold.

Der var altid mange tilskuere i hallen også selv om, at der skulle betales for at se damernes 2. division hold. Betalingen foregik ved at udfylde en tipskupon, hvor man kunne gætte på resultatet. De efterfølgende år rykkede damerne ned et par gange fra 2. division og spillede i jyllandsserien i en del år. Herreholdet derimod rykkede den anden vej, og kom i 3. division. I børne- og ungdomsafdeling prøvede vi også at have et elite/divisions hold i junior/ynglinge rækken.

Indtil nu har klubben haft to navne, men i 2007 blev det valgt at samle senior og børne- og ungdomsafdelingen og navnet blev fremadrettet Team Helle Håndbold.

Grimstrup gik ud af samarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor de kom til Esbjerg kommune.

Medlemmer, udvalg og sponsorer
Håndbold er og var en dyr sport og der skal mange penge til for at kunne få det til at løbe rundt.
 I den forbindelse er der prøvet mange ting af for at skaffe penge til klubben; risposekast, sponsorløb, julekalendersalg, støtteaktier, støttebanke m.m. Men uden sponsorindtægter var der ikke noget der hed Team Helle Håndbold.  

Det samme gælder også problematikken i at skaffe medlemmer især i børne- og ungdomsafdeling, er der blevet afholdt SFO-dag, hvor børnene kommer i hallen og prøver håndbolden af.
Team Helle Håndbold deltager også gerne én gang om året ved ”Fed Fredag” for at vise hvor sjovt håndbold er. I årenes løb har der været mange spillere og trænere gennem klubben, de fleste har været lokale men, vi har også haft trænere som er kommet langt efter de har været hos os. Her kan blot nævnes, at ligatræneren Jan Leslie som bl.a. har været træner i danske Randers HK samt Russiske Rostov Don.

Af spillere fra lokalområdet, men er flyttet til division/liga klubber, er Lena Jensen som har spillet for Team Esbjerg og Anette Bonde kom til Kolding IF og har også være en del af det danske kvindelandshold. Noget af det helt store klubben har prøvet, var da damernes 3. divisionshold trak Ikast-Bordings ligahold i en landspokal kamp, kampen endte med resultatet 18-55. Team Helle Håndbold har i de seneste år kunne mærke, at holdsport er svært, derfor bliver der også færre hold især ungdoms- og seniorhold.

Efterskolerne bliver mere og mere populært, hvilket også betyder at dette punkt tager mange af ungdomsspillerne. Når man skal studere videre, tager man også hjemmefra og ikke alle kommer tilbage, derfor står klubben i dag kun med et dame- og herrer hold i serie 1. Årgangene fra U14 og opefter kan vi ikke finde spillere til længere, derfor er det godt, at vi har rigtig mange spillere i de helt små årgange. For nogle år tilbage begyndte klubben at tilbyde Trille Trolle håndbold for de helt små i alderen 3 til 5 år, Trille Trolle håndbold er leg med bold og redskaber og masser af sang, alt sammen med forældrene.


Fremtiden
Tænker man tilbage til starten af samarbejdet mellem de 7 sports- og idrætsforeninger, var samarbejde vejen frem for at kunne styrke håndbolden i Varde kommune, men har den så det? Måske – måske ikke. Elite håndbold er svært i en lille klub ude på landet, hvor bredde håndbold kører bedre og som det har udviklet sig tror vi ikke, at håndbolden havde overlevet hvis ikke der i 1990/91 blev bestemt, at der skulle arbejdes på at der kun skulle være 1 håndboldklub i Gl. Helle kommune.

Klubben Team Helle Håndbold har også haft det svært, og har været ved at lukke et par gange, både pga. stort underskud eller manglende personer til udvalgene. De økonomiske forhold er heldigvis ved at vende og klubben har også indgået en 5 års aftale med de 6 sports- og idrætsforeninger i efteråret 2017.

 Men personer til udvalgene er svært at finde, så pt. er ikke alle udvalg besat, klubben mangler til event/sponsor udvalget og ikke mindst har klubben ingen formand.

Dog har nogle få personer taget nogle opgaver, så bestyrelsen ikke skal det hele. I foråret 2018 skulle der afholde støttebanko til fordel for klubben, men ingen ville tage opgaven – så tog damespillerne initiativ til at finde sponsorer til gevinster og få selve arrangementet op og stå. Heldigvis er alle optimistiske og med vores nye hjemmeside tror vi, at det kan være med til at fremme interessen for Team Helle Håndbold.

 

Kunne ikke finde: [PERSON=teamhellehaandbold:berit-b-nielsen]



CVR: 29 27 37 07

Bank: Andelskassen
reg 5951 Konto: 1005692